Vælg en side

En begravelse af en person, der ikke er medlem af folkekirken, kaldes en borgerlig begravelse.

Læs her om, hvordan man tager afsked og afholder en begravelse eller bisættelse, der ikke er religiøs, og hvor der ikke medvirker en præst eller et andet religiøst overhoved.

Den væsentligste forskel på en borgerlig og en kirkelig begravelse er, at man ved en borgerlig begravelse ikke kan bruge kirken som ramme for ceremonien eller have en præst til stede.

Der er ingen lovkrav til, hvordan eller hvor en borgerlig højtidelighed skal foregå, ud over at den ikke må forstyrre den offentlige orden, og at højtideligheden skal foregå sømmeligt.

Hvor kan ceremonien holdes?

Kirken er som sagt ikke åben for borgerlige begravelser, og derfor må man finde et andet sted at samles til den sidste afsked.

Der er faktisk ingen særlige regler i Danmark for, hvor man må afholde ceremonien for den afdøde. Man kan holde den privat, ved vandet, i det lokale medborgerhus, osv.

Det eneste krav er, at ceremonien er sømmelig og ikke forstyrrer den offentlige ro og orden. Mange benytter dog det nærmeste kapel til højtidligheden.

Borgerlig højtidelighed i et kapel

Den borgerlige højtidelighed kan afholdes i et kapel, som oftest ligger i tilknytning til et krematorium, en kirkegård, et hospital eller et plejehjem. Højtideligheden kan også være i afdødes eget hjem, i en have eller forsamlingshus mv.

Uanset hvilket sted man vælger, skal man huske at overveje, om der er plads til de gæster, der måtte komme for at tage afsked.

Ceremonileder

I kirken er det præsten, der holder snor i begivenhederne. Det er også en god idé at udpege en ceremonileder til den borgerlige begravelse. Hvis man ikke selv kan overskue det, så er bedemanden et godt bud. Hans uvildighed og erfaring vil også ofte være et plus i situationen.

Bedemanden er også god at sparre med, hvis man mangler inspiration til, hvordan ceremonien skal være, og hvordan man bedst tilrettelægger den.

Planlægning af den borgerlige højtidelighed

Den afdøde kan inden sin død selv have sammensat forløbet til sin begravelse/bisættelse, men det kan også være de efterladte, der gør det. Der bliver ofte afholdt taler, valgt musik og sange med tanke på den afsked, der skal tages. Nogle læser digte op og viser billeder af afdøde. Andre vælger at holde en højtidelighed med kisten stående åben. Alt sammen eventuelt ud fra afdødes egne ønsker – eller ud fra hvad de efterladte finder i overensstemmelse med afdødes liv.

Hvad skal ceremonien indeholde?

Indholdet af højtideligheden til en borgerlig begravelse er helt op til de pårørende at planlægge og svinger i sagens natur meget. Du kan læse et eksempel her. Det er dog en god idé at planlægge en tidsramme på forhånd, så alle har en fornemmelse af forløbet. 

Noget, der ofte går igen som fast indslag ved begravelser, er sang og musik. Hvis man gerne vil have, at gæsterne synger med på nogle sange, skal man huske at få printet sanghæfter ud, så alle har mulighed for at deltage.

Andre indslag kan være taler, digtoplæsning, billede-fremvisning eller video. I princippet er det kun fantasien, der sætter grænser. Men husk, at man kun har én chance for at tage en god afsked, så det er vigtigt at få tænkt ceremonien godt igennem og gjort den overskuelig.

Efter højtideligheden kan man vælge at holde et lille traktement for begravelsesfølget, hvor man i fællesskab har mulighed for at tale om den afdøde og dele minder.

Husk at indrykke en dødsannonce i avisen eller på anden vis gøre venner og bekendte opmærksomme på, hvor og hvornår ceremonien vil finde sted.

Bedemanden som tovholder

De fleste bedemænd tilbyder at stå for højtideligheden og kan komme med råd og vejledning til, hvordan den kan gennemføres. Afskeden kan ikke gøres om, så det er vigtigt at overveje, hvordan familie og venner bedst muligt får taget afsked. Læs mere om, hvilken rolle en bedemand har i forhold til begravelsen/bisættelsen her.

Begravelse eller bisættelse?

Forskellen på en begravelse og en bisættelse er, at ved en begravelse bliver kisten efter ceremonien båret til grav, hvor den nedsænkes. Til en bisættelse ender ceremonien med at kisten køres til nærmeste krematorie, hvor den brændes; 1-2 uger senere kan de efterladte hente en urnen med asken.

De fleste danskere vælger bisættelse, men det er også muligt at blive begravet, hvis man ikke er medlem af Folkekirken; dog vil der så ikke være en præst til stedet ved nedsænkningen af kisten. 

Hvem kan tage stilling?
Alle over 15 år kan selv tage stilling til, om de vil begraves i en kiste i jorden eller bisættes og dermed kremeres. Hvis ikke man selv har ytret ønske om enten begravelse eller bisættelse, må ens pårørende træffe valget.                                                                
Læs mere om, hvordan du tager stilling, og hvilke ting du kan tage stilling til her.

Gravstedet

Der er ret præcise regler for, hvor man må begrave afdøde, og hvad man må gøre med asken efter en kremering. I Danmark skal begravelse eller urnenedsættelse nemlig ske på en godkendt begravelsesplads, og det vil først og fremmest sige: kirkegårdene. De er til gengæld åbne for alle – også folk, der ikke er medlem af Folkekirken.

Der findes få andre godkendte begravelsespladser. I Aarhus er der på Vestre Kirkegård et særligt område med gravpladser for ikke-troende, hvor der ikke er nogen religiøse symboler. Et lignende initiativ er på vej i København, men som udgangspunkt ligger alle godkendte gravpladser i Danmark indenfor kirkens område. Som noget nyt er skovbegravelse dog også på vej. 

Man kan også vælge at sprede asken over havet. Der er ingen særlige regler for, hvordan det skal gøres, og det er helt og holdent familiens eget ansvar at få det gjort. Men det skal gøres; det er ikke tilladt at opbevare urnen privat.

Begravelse og bisættelse

En begravelse er en højtidelighed, hvor afdøde efterfølgende kommer i jorden i kiste.
En bisættelse er en højtidelighed, hvor afdøde og kiste efterfølgende kremeres og kommes i urne.
Langt de fleste, der dør i Danmark, bliver kremeret – i 2018 var andelen på landsplan 83,9 pct (Kilde: Danske Krematoriers Landsforening).

Muligheder ifm. begravelse eller bisættelse:

  • Kirkegården. Der er mange forkellige typer af gravsteder på de forskellige kirkegårde, og priserne varierer også en del, derfor kan det være en god idé at få en rundvisning på den aktuelle kirkegård, inden man beslutter sig.
  • Fællesgraven på kirkegården. Som regel en plæne. Hvis man vælger denne løsning kan man ikke sætte noget mindesmærke på graven, ligesom pårørende ikke er til stede ved nedsænkning af urnen. Man kan dog som regel godt få at vide, hvor på fællesgraven urnen er placeret. Spørg din lokale graver om detaljer.
  • Askespredning på havet. Kræver tilladelse som man får, hvis man kan dokumentere, at det var afdødes ønske – helst skriftligt. Dog kan man godt få tilladelsen uden skriftlig dokumentation fra afdødes sogn, hvis de pårørende er enige. Det er præsten/kirkekontoret i, der træffer afgørelsen. Ret henvendelse til dem.
  • Urnenedsættelse på privat grund er også muligt, men det kræver, at grunden er på mindst 5000 kvadratmeter. Det er ikke tilladt at opbevare urnen med den efterladtes aske privat i hjemmet.
  • Donation af legemet til videnskaben. (Kræver at afdøde har indsendt en erklæring på forhånd)

Hvis man vælger begravelse, skal man huske at træffe aftale med kirkens graver om datoen. 

En bisættelse kræver til gengæld en aftale med nærmeste krematorie, og hvis urnen senere skal nedsættes på kirkegården, skal der derudover laves en aftale med graveren om datoen.

Bedemanden kan hjælpe dig i begge tilfælde.